Kranio Sakral Terapi (KST) er en blid behandling af kraniebund, ansigt, rygsøjle og lænd. Behandlingen kan løsne op for ubalancer, smerter, samt give en bedre cirkulation af væskerne i kroppen.
Kranio Sakral Terapi kan hjælpe på:
- Migræne og hovedpine
- Forbedre stress og stressrelaterede sygdomme
- Forbedre bidfunktionen (skæren tænder)
- Løsne muskelspændinger
- Nakke & piskesmældsskader
- Indlærings, motoriske, psykiske problemer
- Kolik
- Problemer med skuldre, nakke og ryg
- Bækkenløsning
- Uro og angst tilstande
- Depressive tilstande mm
Kranio Sakral systemet støtter fysisk hjernen og rygmarvens nerver og holder dem på plads.
Hvad er Kranio Sakral?
Kranio Sakral systemet er knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet (sacrum), membranerne som holder hjernen på plads i forhold til disse knogler, og væsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen.
Denne væske virker som en støddæmper for at beskytte hjernen og nødvendig i forhold til, at hjernecellerne kan få deres næring og udskille affald.
Den positive virkning af KST behandling er, at det frigør eventuelle spændinger i de stærke membraner og forbedrer cirkulationen af hjernevæsken og blodet.
Hvem kan have gavn af KST behandling?
Livet igennem opbygger vi dårlige vaner. Vi sidder på arbejdspladsen eller i bilen på en måde, der belaster kroppen og giver smertefulde spændinger.
Når vi sidder forkert presses nerverne i nakke, ryg og lænd. Det giver lidt efter lidt spændinger, der begrænser blodtilførslen til hjernen.
KST kan lette eller fjerne mange besværligheder efter slag, stød og forkert arbejds- og siddestilling.